En bogserie om blomster, kaffekopper, fællesskab og meditative processer

Gentagelsens Kunst er en bogserie, hvor papir, håndværk og fællesskab flettes sammen i undersøgelser af et enkelt motiv – set gennem mange hænder. Hver bog tager afsæt i en sanselig og meningsfuld skabende proces, og formidler både deltageres værker og konkrete metoder til at arbejde kreativt og fællesskabsskabende.

BLOMSTEN formidler også trin for trin metoder til, hvordan man kaster sig ud i at skabe fællesskabsskabende processer inklusiv et slutprodukt, som jeg gennem mine mange år som kunstner har specialiseret mit virke omkring.

Imens KAFFEKOPPEN formidler metoderne til at etablere meningsfylde og effektfulde onlinefællesskaber.

Gentagelsens Kunst - Blomsten

Blomsten – Gentagelsens Kunst er første bog i serien.

Den er skabt i samarbejde med Kofoeds Skole i Aarhus og dokumenterer et kunstnerisk forløb med unge voksne i udsatte positioner.

Bogen kombinerer praksisnære kunstneriske metoder med sanselighed og nærvær og henvender sig til undervisere, kunstformidlere, socialarbejdere og biblioteker med interesse for samskabende og deltagerbaseret kunst.

Den fungerer både som inspirationsmateriale og faglig dokumentation og kan med fordel anvendes i undervisnings- og formidlingssammenhænge.

I slutningen af bogen får du min metode til at etablere samskabende fællesskabsprojekter inklusiv et æstetisk slutprodukt.

BLOMSTEN er blevet til med støtte fra Århus Kommune, Statens Kunstfond, Århus Litteturcenter og Kofoeds Skole.

Hver serie består af 200 nummerede eksemplarer.

De er håndindbundne ved Bogbinder Lars Hedegaard med håndtrykte forsider hos Bogtrykker Jens Jørgen Hansen på håndgjort papir.

Hver bog er unik og bærer spor af hænder og nærvær 🫶

Pris og bestilling

  • Pris pr. bog: 350 kr. + forsendelse

  • Ved køb af 2 bøger: 630 kr. + forsendelse
    Bestil via mail: gittelaegaard@gmail.com

KAFFEKOPPEN

Anden bog i serien samler værker fra 55 kvinder fra hele Norden, der gennem inspiration fra hinanden og fordybelse har skabt et hav af unikke kaffekopper.

I denne bog mødes det hverdagsnære motiv – kaffekoppen – med et inspirerende online fællesskab og et par enkelte benspænd.

Kaffekoppen kender vi alle, og om vi drikker kaffe eller ej, så har vi alle en relation til den på den ene eller anden måde.

Når 55 kvinder tager motivet op og gentager det med det samme materiaudgangspunkt, så opstår der et kollektivt udtryk af glæde, forskellighed og fællesskab på en og samme tid. Hver enkelt kop bærer spor af den enkeltes hænder og idérer, men er samtidig en del af ét større hele.

Ud over at vise de færdige værker, fungerer bogen som dokumentation, inspiration og refleksion over forløbet til.

Bogen giver også helt konkrete metode til, hvis du selv vil igang med at lave KAFFEKOPPER selv eller etablere lignende online fællesskaber som privatperson eller kulturel instition.

Som BLOMSTER-bogen er KAFFEKOPPEN håndindbundet, med håndtrykte forsider og trykt på håndgjort papir – hver bog er unik og bærer mærke af glæden til processen og boghåndværket.

Bogen koster 350,- plus forsendelse.

Ved bestilling skriv til Gittelaegaard@gmail.com

Køber af bogværket Lærke Overgaard

“Kære Gitte I går modtog jeg den fineste bog - og idag blev den indtaget i stilhed. 

Jeg nød - blev glad og meget inspireret. Den skønneste skat, som jeg nu har i min bogreol. Den er taktil og emmer af en stor glæde fra de mennesker, som har deltaget i Kaffekoppens gentagelser. 

Jeg håber, du finder på noget lignede, som jeg bestemt må deltage i.

Indtil da vil jeg bare nyde den lille skat, som jeg kan tage frem fra tid til anden.

Tillykke med det helt igennem flotte projekt.

Kærlig hilsen

Lærke”

Deltager i projektet

“Kære Gitte. Det en fantastisk kafffebog/projekt du har skabt. Jeg nyder virkelig at sidde med bogen i hænderne og tage indtryk til mig. ♥️ ”

Næste
Næste

KIRKEBY